Hvem er jeg?

Lad os starte med at spole tiden tilbage til en kold vinterdag i januar 2010. Jeg står på badeværelset i det rækkehus, hvor jeg bor med min mand og lille datter. Jeg er netop færdig med at børste mine tænder, og jeg står nu og stirrer tomt ind i det store spejl over håndvasken.

Jeg ser trist, træt og udmattet ud.

Min mand og min datter sover allerede, og der er ikke en eneste lyd i huset. Kun larmende stilhed.

Mens jeg står der, grubler jeg over mit arbejdsliv, der indtil nu har været stærkt kaotisk.

Jeg har netop rundet et års ledighed, og det føles som om, jeg er fanget i en ond drøm. Lige meget hvad jeg gør for at få et job, er det altid udenfor rækkevidde.

Heller ikke perioden før ledigheden har været nem. Her er jeg nemlig ansat i mit første job som nyuddannet. Opgaverne er spændende og kollegaerne gode, men desværre giver oplevelserne med min chef mig nogle ordentlige knubs på sjælen.

Frustrationen, sorgen og skammen over mit arbejdsliv vejer tungt på mine skuldre, og jeg føler mig fuldstændig kørt over af livet.

Det arbejdsliv, som jeg havde glædet mig så meget til at komme i gang med, er slet ikke gået, som jeg forventede. Snarere tværtimod.

Jeg er skuffet, forvirret og rigtig ked af det. 

Følelsen af ikke at være god nok, æder mig op indvendigt.

Det er ikke, fordi følelsen er ny, men den har ligget mere eller mindre i dvale i flere år, mens jeg passioneret færdiggjorde min uddannelse.

Men nu har den voldsomme start på min karriere reaktiveret en række gamle traumer fra en turbulent opvækst, hvor jeg konstant har følelsen af at være forkert og utilstrækkelig.

Følelsen af ikke at være god nok, følger mig faktisk som en skygge allerede fra min tidlige barndom. Ikke hele tiden, for der var også gode øjeblikke, men da min mor bliver syg, og jeg som 9-årig mister hende, ender alt i et stort kaos. Og det bliver ikke bedre, da min far gifter sig igen. Tværtimod. De år frem til jeg flytter hjemmefra føles som et langt mareridt – i hvert fald, når jeg er hjemme i huset.

Udenpå ligner vi måske en pæn og velfungerende familie, men bag hjemmets fire vægge er hverdagen utryg i en dysfunktionel familie, hvor omsorgssvigt, psykisk vold og andre former for grænseoverskridende adfærd i årevis er en fast del af dagligdagen.   

Jeg går modløs ned af trappen og ind i stuen, mens frustrationerne er ved at æde mig op.

I mere end et år har jeg mere eller mindre gjort alt, hvad Jobcenter, A-kasse, familie, venner og netværk har foreslået, uden at det har rykket mig en millimeter tættere på et job.

Og da jeg den aften passerer spisebordet, falder jeg grædende på knæ, mens jeg siger ud i luften: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få et job. Er der ikke nogen, der vil hjælpe mig?”

Svaret kommer fra en uventet kant.

Som en stille hvisken i mit øre, der får mig til at føle håb igen.  

Det er Universet, der endelig er i stand til at komme igennem til mig.

Jeg føler mig med ét mere rolig og rejser mig fra gulvet, mens jeg tørrer mine øjne.

Jeg føler mig ikke længere magtesløs, men fortrøstningsfuld.

Det er som om, at noget af tilliden til mit arbejdsliv i det øjeblik vender tilbage.

Jeg har en følelse af, at det hele nok skal gå, og at jeg nok skal få et godt job. 

Den aften bliver starten på min spirituelle opvågnen.

Fra da af er jeg guidet.

Ikke længere af samfund og omgivelser, men af en dyb, kærlig og klog stemme inde i mig.

Den connection til Universet, der bliver skabt den aften - og den guidance, jeg siden modtager og følger - er det, der har transformeret mit selvbillede og har lagt det stærke og solide fundament af tillid, jeg føler i dag.

Og det har gjort hele forskellen for min glæde, livskvalitet og min evne til at manifestere det, jeg drømmer om i mit liv.

Når jeg i dag kigger ind i spejlet i dag, så…

… ser jeg muligheder, som jeg ikke tidligere så. Og hvor jeg før lod mig stoppe af min usikkerhed, tvivl og frygt, så griber jeg i dag chancerne og kaster mig ud i de spændende muligheder, der opstår. Hvis de vel og mærke, passer til den, jeg er og gør det muligt for mig at være den mor, partner og det menneske, som jeg gerne vil være

... ved jeg, at jeg ikke alene er god nok, som jeg er, men at jeg er vigtig og værdifuld – også selvom jeg ikke er perfekt. Derfor har jeg også tillid til, at jeg vil gøre et godt stykke arbejde uanset hvilke arbejdsopgaver, jeg kaster mig over, og det giver mig en ro og tryghed, der er uvurderlig

… er jeg stolt af mig selv, og hvordan jeg navigerer min hverdag baseret på et stærkt fundament af tillid. Jeg ved, at jeg til enhver tid kan samskabe det arbejdsliv, jeg drømmer om, sammen med Universet. Og jeg gør det med en glæde og lethed, som jeg før kun turde drømme om. Jeg ved, at jeg er værdig til at have præcis det arbejdsliv, der gør mig allermest glad, og derfor kommer manifestationerne også lettere nu end tidligere  

Transformationen til at være i fuld tillid og kunne manifestere bevidst, skete bestemt ikke natten over. Det har været en gradvis proces, som det har taget mig flere år at mestre.

Først og fremmest, fordi jeg ikke anede, hvad der foregik på et spirituelt niveau, og jeg derfor ikke havde mulighed for at adressere udfordringerne på dette plan.

Men også fordi, at jeg på grund af mine traumer blev ved med at tiltrække en noget broget vifte af arbejdsoplevelser rangerende fra gode til skrækkelige.  

Universet responderede jo stadig på det, der foregik inde i mig og på min manglende følelse af tillid, og derfor fik jeg heller ikke skabt de resultater og de arbejdsoplevelser, som jeg drømte om lige med det samme.

Igennem personlig spirituel udvikling, blev jeg dog gradvist bedre til at navigere prøvelserne i mit arbejdsliv, og med det er mit fundament af tillid gradvist blevet stærkere og stærkere og de bevidste manifestationer flere of flere.  

Universet har også hjulpet mig med at fjerne misforståelserne omkring, hvem jeg er, hvad jeg kan, og hvad der er muligt for mig.

Så hvor jeg før var fyldt med tvivl, usikkerhed og frygt, føler jeg i dag ro, selvsikkerhed og tillid.

Også selvom drømmene bliver større og større.

Og derfor skaber jeg også bedre resultater end nogensinde før samtidig med, at jeg trives.

Jeg ved nu, at jeg til enhver tid kan skabe det arbejdsliv, jeg drømmer om sammen med Universet.

Et arbejdsliv, der giver mig mulighed for at skabe resultater og gøre en forskel SAMTIDIG med, at jeg kan være den mor og partner og det menneske, som jeg gerne vil være.

Og det føles SÅ godt! 

Men nu er det jo dig og ikke mig, det skal handle om.

For hvis du ikke får de resultater og har det arbejdsliv, du gerne vil ha’, så er mit bud, at det er manglende tillid, der mere end noget andet forhindrer drømmene i at blive til virkelighed.

Så hvis du drømmer om et bedre arbejdsliv, så er det nu din opgave at oparbejde den tillid, som det kræver at forandre det.

Ingen andre kan gøre det for dig.

Det starter med, at du siger ja til Universets invitation og kaster dig ud i personlig spirituel udvikling.

Hvis ikke nu, hvornår så? Det ekstraordinære arbejdsliv venter på dig.